Aktiviteter, NattelivRestauranter

Øl-Spaer i Prag

I Tjekkiet fremhersker en blomstrende og populær øl-spa kultur, og et besøg i Prag er en fantastisk mulighed for at opleve en af landets nyeste fritidsaktiviteter – øl kurbade/spaer. Hver øl-spa facilitet er noget for sig, men som regel er en behandling et øl-bad, hvilket involverer et varmt badekar fyldt med en blanding af vand, øl og øl-produkter, enten for én eller to personer, som varer i omkring 20 minutter, samt en øl til drikkelse hver. Andre populære behandlinger omfatter massage eller varme pakninger med byg og humle. Ikke alene er øl kurbade utroligt afslappende, men øl-bade er også gavnlige for din hud. Og bare rolig – lugten af øl forsvinder med et brusebad.

 

BBB Prague Beer Spa

Beer Spa BBB PRAHA er en del af Bier Bottich Bad Group – det ældste og største Europadækkende netværk af øl-kurbade, beskyttet af patenter og brugsmodelrettigheder. Behandlinger tilgængelige her er baseret på naturlige produkter og den gamle spatradition. The Beer Spa BBB tilbyder højkvalitetsbehandlinger i et smukt, moderne miljø, ubegrænset ølforbrug og efterfølgende afslapning på en seng af ægte havrehalm. Disse bade er ikke kun for morskab, men kan også have positive virkninger på krop og hud, hvilket er bekræftet gennem langsigtede undersøgelser og samarbejde med dermatologer.

De tilbyder også mulighed for indkvartering lige i centrum af den gamle bydel i BBB Apartments, som ligger lige over spaen.

Masná 5, Praha 1 – Staré Město; www.pivnilaznebbbpraha.cz

Åben: man-søn 10.00-22.00

 

Bernard Praha Beer Spa

Bernard Beer Spa tilbyder afslappende kure i et elegant miljø. Behandlinger omfatter øl-bad – i det originale store badekar til to personer – samt ubegrænset forbrug af Bernard øl, som den enkelte kunde selv tapper fra hanen. Badevæsken er en helbredende blanding udviklet og testet af Bernard Brewery, rig på vitamin B og med den højeste kvalitet af tjekkisk humle fra Žatec (Saaz). Badning efterfølges af afslapning i et tilstødende rum. En afslappende massage kan også bookes sammen med badet. 100% privatliv er garanteret under alle behandlinger.

Týn 10, Praha 1 – Staré město; www.pivnilaznebernard.cz

Åben: man-søn 11.30-22.00

 

SPA BEER LAND

Øl-spaen SPA BEER LAND er et afslapningsrum, som tilbyder en unik behandling i spa-stil, der gør brug af udelukkende naturlige ingredienser og gamle tjekkiske helbredende kure. Gæsterne bader i håndlavede tusind-liters kar lavet af royal oak. Badet er infuseret med naturlige ekstrakter, der anvendes i brygning af tjekkisk øl; udvalgte humlesorter, ølgær og malt. Det høje indhold af humle silikater hjælper med den samlede re-vitalisering og åbning af hudens porer. Ølgær, med sit høje indhold af vitamin B og aktive enzymer, fremmer hudens regenerering. Under øl-badning kan kunderne hælde en ubegrænset mængde Krušovice fadøl i sig. Badning efterfølges af afslapning på en seng af hvedehalm ved gløden af ​​en åben ild, imens du nyder smagen af ​​friskt øl-brød. En humle-sauna er også tilgængelig.

Žitná 9, Praha 1 – Nové Město; www.pivnilaznespabeerland.cz

Åben: man-søn 10.00-22.00

Relaterede Artikler

Back to top button