Restauranter

Thailandske restauranter i Prag

For 20 år siden fandtes der ingen thailandske restauranter i Prag. I dag er det en helt anden historie, idet man ser thailandske restauranter overalt i byen. De fleste thailandske spisesteder drives endda af lokalbefolkningen, der er gift med thaier eller som har været i Thailand og bragt deres elskede thailandske mad tilbage til landet. Man bør især besøge restauranten NOI—The Art of Taste eller Lemon Leaf, som er meget populær blandt både de lokale indbyggere samt blandt turisterne.

Lemon Leaf

Hvis du allerede er blevet træt af de lokale solide tjekkiske måltider, så bør man prøve det overkommelige thailandske køkken, som findes overalt i Prag. Her får man god og afvekslende mad til små priser. Denne restaurant er kendt for sit herlige interiør, sit hjælpsomme og imødekommende personale og stedets velsmagende måltider, og det hjælper også på populariteten, at den thailandske ambassade i Prag har garanteret for stedet med dets ægthed og høje kvalitet. De fleste måltider koster typisk omkring 200 CZK.

Adresse: Myslíkova 14, Prag 2; www.lemon.cz

Bangkok Restaurant

Der serveres thailandske og japanske retter i denne restaurant beliggende i en lille sidegade mellem Karlsbroen og pladsen Malostranské. Der er ikke gjort meget ud af stedets interiør, men man får en høflig service i en behagelig og rolig atmosfære. Der er en ægte thailandsk kok i køkkenet, og disse thailandske retter er væsentligt bedre end et gennemsnitligt sushi eller sashimi måltid. Selvom måltidet kunne være mere autentisk og krydret, så har man ofte tilpasset krydderiblandingen, så den passer i den lokale befolknings smag. Men restauranten bliver rost mange steder fra og især for deres pad thai nudler og deres Som Tamor karryret.

Adresse: Josefská 1, Den Gamle By; www.bangkokrestaurant.cz

Orange Moon

Orange Moon er for det meste en thailandsk restaurant, men man kan også her bestille retter fra resten af Asien. Restauranten findes nær indkøbscentret Flora, og man serverer her typiske retter som Tom Yum, Kaeng Phed Kai, Phad Thai Kung og også malaysiske eller indonesiske karryretter.

Adresse: Flóra Shopping Mall, Prag 3; www.orangemoon.cz

NOI

Restaurant Noi er beliggende i Mala Strana-kvarteret kun få hundrede meter fra pladsen Malostranské. Der er tale om en dejlig thailandsk restaurant med Zen-buddistisk interiør, så det føles lidt som en klub, man træder ind i. Du vil opleve, at stedet er meget cool og stilfuldt, og at atmosfæren oser af Buddha-statuer, lanterner og lotus blomster alle ledsaget med ret høj musik. På menukortet finder man de klassiske thailandske ris og nudel retter såsom Pad Thai, Som Tam Thai, Kang Phed Moo og suppe Tom Yam Koong. Prisniveauet spænder fra 150 til 300 CZK, men man kan vælge retten NOI komplet to personer til 850 CZK.

Adresse: Újezd 409, Prag 1; www.noirestaurant.cz

Siam Orchid

Denne restaurant er placeret tæt på og mellem Palladium og Bila Labut indkøbscentrene i en lille gemt passage. Indretningen er ganske enkel, hvilket ikke lyder lovende. Men du behøver ikke blive forvirret af det indre, idet du nok vil blive glædeligt overrasket over, at man her får god thai mad til rimelige priser, og maden er endda lavet af thailandske kokke. Et måltid her koster typisk lige under 200 CZK.

Adresse: Na Poříčí 21, Prag 1; www.siamorchid.cz

Thai Oishi

På denne restaurant finder man alle de traditionelle retter fra Thailand samt frisk sushi. Når du kommer ind på restauranten, vil du ikke blive mødt af masser af luksus, men de thailandske kokke vil til gengæld gøre alt, for at du kan føle dig velkommen som en elsket gæst. Så gæstfriheden er i højsædet her. Priserne er også meget rimelige, da en suppe koster under 80 CZK, mens de fleste vælger en stor hovedret, som ofte koster under 200 CZK.

Adresse: Jaromírova 186, Prag 2; www.thaioishi.cz

Modry Zub

Denne smarte og elegante restaurant er blevet meget populær og besøgt af mange, hvilket måske skyldes, at den er ideel til en hurtig frokost eller endda middag ledsaget af en herlig Singha øl. Her kan man få en bred vifte af thailandske nudler med thailandske salater og røde, grønne og gule thailandske karryretter. De har to steder I byen, og begge er centralt placerede – et i Jindrisska 5 og den anden i Spalena 29. Priserne spænder fra 170 til 280 CZK.

Adresse: Jindřišská 5, Prag 1; www.modryzub.com

Relaterede Artikler

Læs også
Close
Back to top button