At komme over den sproglige barriere
Selv om mange mennesker ellers antager, at den sproglige barriere i Den Tjekkiske Republik ikke er større end i noget andet europæisk land, så er det i virkeligheden lettere at kommunikere i de fleste tjekkiske byer, end det er at kommunikere i Spanien eller Italien. Da jerntæppet faldt i 1989, var der ikke mange engelsksprogede mennesker i landet, men dette er ikke længere tilfældet. De fleste tjekkiske arbejdere i turistbranchen taler nu engelsk, og det gør næsten alle yngre tjekkere også.
Men ligesom alle ikke-engelsktalende lande, kan ikke alle tale engelsk, og dette kan føre til problemer i kommunikationen. Dette er mest sandsynligt, når man møder nogen over 40 år, der arbejder som ekspedient eller med kundeservice. Forvent ikke at folk forstår dig, og hvis de ikke gør, så tænk på andre måder at få dit budskab igennem på. For eksempel, hvis du køber en togbillet, så skriv blot destinationen ned på papir. Hvis du tilfældigvis kan tale noget tysk, kan dette være praktisk, især i den sydlige del, da der er masser østrigske turister her.
Den tjekkiske sprog er en del af de slaviske sprog og derfor tæt knyttet til Slovakiet og Polen, samt andre lande. Det sværeste ved det slaviske sprog er normalt udtalelsen af ord. Faktisk er det nogle gange så svært at udtale, at da de første kristne missionærer, ved navn Cyril og Methodius, kom til Østeuropa, opfandt de et helt nyt alfabet, som omfattede de forskellige slaviske lyde. Dette kaldes det kyrilliske alfabet og bruges stadig i lande som Serbien og Rusland.
Den Tjekkiske Republik anvender nu ikke længere det kyrilliske alfabet og i stedet bruger de det latinske alfabet – det samme alfabet som anvendes af flertallet af verden. Der er stadig masser af diakritiske tegn – aftegninger over ord og bogstaver – og de førte til masser af forskellige lyde. En akut accent (á, é, í, ó, ú, ý) betyder, at du dvæler på vokalen, og det indikerer ikke stress, som i stedet falder på første stavelse. Bogstavet c lyder altid som “ts” (som i “cats”). Den lille accent (háček) over č, š,ellerr ž får det til at lyde som “CH”, “sh”, eller “zh” (som i “leisure”). Den lille accent over E får det til at lyde som “yeh”.
Det tjekkiske sprog har en lyd, som ikke findes i noget andet sprog i verden, og dette ses ved bogstavet ř (som i “Dokořán”). Denne lyd er en mellemting mellem “zh” og et sammenrullet “r”. Et andet besværligt bogstav er ň, der udtales som “ny” i canyon. Disse er ofte svære at regne ud, så det er acceptabelt for udlændinge at udskifte dem med enten “r” eller “n” lyde.
