Home / Historie / Romaer i Tjekkiet

Romaer i Tjekkiet

gypsies in Czech RepublicMange eksperter mener at romaer (sigøjnere), der udgør omkring 0.3% af den tjekkiske befolkning stammer fra Indien, men det er stadig uvist hvordan det ankom til Centraleuropa i det 15ende århundrede. Lige så snart at de ankom blev de betragtet som ”anderledes” og de blev isoleret fra resten af samfundet, hovedsageligt på grund af deres fremmede skikke, påklædning og nomadiske livsførelse. Siden deres ankomst har de lidt under forfølgelse og diskrimination i hele Centraleuropa.

Mange mennesker i Tjekkiet er utrolig skeptiske over for Romaer, da de ofte er involveret i små kriminalitet såsom tyveri og samtidig anses de for at være uvillige til at arbejde. Det er også sandt at mange romaer i Tjekkiet er dårligt uddannet og mange formår ikke at færdiggøre selv grundlæggende skolegang. Det er forkert at nære fordomme over for et helt folk men de fleste tjekker har gentagne gange hørt historier om at romaer begår kriminalitet.  Selv følgelig findes der romaer med arbejde men de arbejder mest som ufaglærte og lavtlønnede.

 

Forfølgelse af romaer

I moderne tid begyndte forfølgelsen af romaer i 1927, da der blev indført en lov om omvandrende sigøjnere. Loven betød at de skulle ansøge om tilladelse til at overnatte og de skulle også have identifikationskort. Den mørkeste stund for romaerne var under Anden Verdenskrig da de blev tvunget til at arbejde i lejre af nazisterne. Disse blev senere erstattet med koncentrationslejre i Lety u Písku i Bøhmen og Hodonín u Kunštátu i Mähren og mange romaer døde i disse lejre af fejlernæring, sygdomme og brutalitet. Mange blev også transporteret videre til nazistiske dødslejre. Efter krigen var der kun omkring 300 tjekkiske sigøjnere tilbage ud af en befolkning på 6500 før krigen. Det ses ofte som en stor skamplet på Tjekkiet at dette nærmest aldrig blev nævnt efter krigens afslutning.

 

Kommunistisk Genopdragelse

Under kommunisternes herredømme blev der gjort forsøg på at integrere romaerne i det almindelige samfund, skønt de selvfølgelig blev ”uddannet” på en meget kommunistisk facon. Dette betød at deres traditioner og sprog blev undertrykt og de blev opfordret til at stoppe deres nomadiske livsførelse. Deres traditionelle erhverv såsom vævere, musikanter og smede blev taget fra dem og i stedet blev de tvunget til at ernære sig ved almindeligt arbejde, mens de også blev fjernet fra landdistrikter til byerne. Under kommunismen blev romaerne delvist integreret i samfundet selv om de ikke havde lyst til det – de blev endda tvunget til at gå i skole og deltage i fællesaktiviteter.

 

Post-kommunistiske Udfordringer

Efter kommunismens fald, blev romaerne efterladt uden nogen støtte i samfundet og uden nogen der ville kæmpe deres sag. Dette har medført at romaer ofte nægtes adgang til almindelige skoler og arbejdsgivere er ofte uvillige til at ansætte dem.

I dag er arbejdsløstallene for romaer omkring 70% og de anses derfor af tjekker for at være fulderikker og tyveknægte. De er ofte udsat for voldelige overfald blot fordi de er romaer. Mange romaer forlader derfor Tjekkiet for at prøve lykken i Canada eller Vesteuropa.

 

Menneskerettigheder og romaer

I 1998 byggede man en mur i Ústí nad Labem med det formål at adskille roma befolkningen fra resten af indbyggerene i byen, hvilket blev en pinlig historie for landet som sådan. Det blev voldsomt kritiseret af menneskerettighedsorganisationer og muren blev revet ned kort tid efter. Menneskerettighedsorganisationerne påpegede dog, at der stadig var meget arbejde at gøre med hensyn til rettigheder for roma befolkningen.

Ny-nazistiske grupper overfalder også medlemmer af roma samfundet. Dette sker oftere end nogensinde før både i Tjekkiet og i nabolandet Slovakiet. Det betvivles også af mange om domstole og politi tager dette alvorligt. En Roma støttegruppe der hedder “Dženo” har slået fast i en rapport at Roma sprog og kultur modtager den nødvendige støtte, men bolig og arbejdsvilkår er forværret over de sidste par år. Rapporten slog også fast at ekstremisme er steget markant.

PAT

Check Also

Prague under det kommunistiske styre

Efter krigen var Tjekkoslovakiet et frit land igen, ledet af præsident Benes indtil udbruddet af den kolde krig. Den kolde krig førte til, at mange i Tjekkoslovakiet gav udtryk for deres ønske om at indrette sig som den kommunistiske ideologi, der var begyndt at vinde udbredelse i resten af regionen og over en periode på blot et par år, blev de kommunistiske stemmer højere og højere indtil, i 1948, Benes fratrådte sin position og lod kommunistpartiet overtage kontrollen med landet, hvor Klement Gottwald overtog præsidentembedet.